|
Formålet med LEMMA LEMMAs oprindelige formål var at bruge resultaterne fra videnskabelige undersøgelser om ordfrekvens (se artikel – på engelsk – i "Baggrund") for dermed at opbygge diagnostiske test, som skulle måle generel sproglig kompetence. Forskning baseret på testing af voksne studerende i Sverige viste, at der er en stærk sammenhæng imellem omfanget af en studerendes ordforråd, og hans/hendes generelle sproglige niveau. Pålidelige ordforrådstest kunne derfor anvendes til diagnostiske test. Ordene, som præsenteres i en LEMMA test, kommer frem i en rækkefølge, som svarer til deres frekvens, dvs. alt efter, hvor ofte de optræder i moderne engelsk. Programmet registrerer hvor mange rigtige svar, der er på forskellige frekvensniveauer, og kan således regne et resultat ud, som angiver elevens/kursistens totale ordforrådsniveau. For at sikre sig mod forkerte resultater, som kunne fremkomme ved tilfældig gætteri, regner systemet minuspoint for forkerte svar. "Ikke svar" giver ikke minuspoint. Testene eksisterer på tre niveauer: "elementary", "intermediate" og "advanced". For at kunne få en pålidelig måling af sit ordforrådsniveau må man gennemgå en test, som man tror ligger tæt på ens reelle sproglige niveau. Generelt kan man sige, at kun indfødte engelsktalende personer magter at komme tæt på et resultat på 100% på "advanced" niveau, som svarer til et ordforråd på mere end 30.000 ord. |